Fjernsynets blå er på besøg
And nok til to
Non-konversation på labilt niveau
Går i ét med tapetet
Gaven er en dejlig Chanel – fra mig selv
Ensom i stolen med festlig makeup
Naboer synger og jeg skruer op

Står der endnu, min telefon
Hvordan mon den lød?
Kigger på hænderne i mit skød
De har da trods alt hinanden
Mågeskrig fra kaffestel – pas dig selv
Ensom i julen, forsømt marguerit
Bladene visner, trods plantet solidt

Rejser i livet
Som en blind passager
Fluen på væggen
Som ingen mennesker ser
Ingen kommer nær
Frostkolde fødder forbløder

Mandlen blev min igen i år
Tilfældighed
Hilser på skæbnen, men
Skæbnen fortrød igen
Tak, min ven...
Ensom i julen, fordømt marguerit
Bladene visner, trods plantet solidt
Minderne bøjet i glødende stål
Saltvand på tøjet og strømper i ål