[Vers 1: Marie Key]
Et dødt kompliment, en famlende sang
En skal af en mand, der engang var i stand
Til at se sig selv, til at se sine børn
Den tid er forbi - nu åbner han døren

[Bro: Bjørn Fjæstad]
Nu lukker vi natten helt ind i stuen
Nu hæver vi blikket, nu strammer vi skruen
Nu går vi igennem det røde gardin
Nu slipper vi, om vi så bli'r til grin

[Omkvæd: Marie Key & Bjørn Fjæstad]
Jeg håber
At du holder mig fast min ven
Du mit eneste ståsted
Og mit eneste hjem
Alt andet har jeg kastet overbord
For kys og rosende ord
Så jeg håber
At du holder mig fast min ven

[Vers 2: Bjørn Fjæstad]
Hun plejer sig selv, hun stifter en gæld
Og timerne forsvinder, mens hun mister sig selv
Hun mangler et svar - hvor langt vil hun gå?
Vil hun satse alt for at prøve at forstå?
[Bro: Marie Key]
Nu lukker vi natten helt ind i stuen
Nu hæver vi blikket, nu strammer vi skruen
Nu går vi igennem det røde gardin
Nu slipper vi, om vi så bli'r til grin

[Omkvæd: Marie Key & Bjørn Fjæstad]
Jeg håber
At du holder mig fast min ven
Du mit eneste ståsted
Og mit eneste hjem
Alt andet har jeg kastet overbord
For kys og rosende ord
Så jeg håber
At du holder mig fast min ven
Jeg håber
At du holder mig fast min ven