[Vers 1]
Stille, stille
Der' ingen, der siger noget
Når du er gået
Ene, alene
Det værste, den forladte har
Er minderne om det, der var

[Omkvæd]
For vi kunne flyve og landede blødt
Og vi stjal som tyve af det, der var sødt
Husker du det billede, vi skabte sammen
Før vi sprængte rammen?

[Vers 2]
(Stille, stille, stille, stille) Stille
Et ekko af et kort farvel
Svarer sig selv (Farvel, farvel, farvel, farvel)
Ene (Ene, ene, ene), alene
Det bedste, den forladte har
Det er altid det, der var

[Kontraststykke]
Det var de få minutter, der føltes som år
Der hvor intet slutter, og begge forstår
At når man er to, ka' man få det hele
Selvom man ska' dele
[Omkvæd]
Vi kunne flyve og landede blødt
Og vi stjal som tyve af det, der var sødt
Husker du de højder, vi nåede sammen
Før du sprængte rammen?

[Outro]
Den dag du tog mig i din favn
Og hviskede en andens navn