[Vers 1: UFO]
Morgenhimmelen smiler fra rød til blå pastel
Ligger på ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv
Og vinden hvisker til mig, fortæller kloge ting
Rusker i mit hår og skubber til en måges vinge
Og solen bryder stille frem fra under verdens kant
Og sender varme kys, der smelter selv en hærdet mand
Og lover liv og lys og lyst til alle os ynkelige
Jeg står i midten af det hele og nyder symfonien
Og helt inderst inde, allerdybest nede
Ligger en lille dreng og tigger mig, la' lyset lede
I stedet for at krybe af sted i kælderskakter
En mørk underverden, hvor rutinen slagvisk tæller takter
Det ku' jeg selv ha' sagt mig, men mit syn var sløret
Og er det igen i morgen, når sjask og sjap gør byen pløret
Men lige nu er mit syn forstørret, skærpet
Som om jeg pludselig ser alting klart i hjertet

[Bro: UFO]
Det' morgensure bilister, der dytter i køen
Det' iskold syreregn, det' sygdom i søen
Det' pisgule, sjaskvåde, gennemblødte bybusser
Det' morgenbodega-folket, der drukner dagen i nye sjusser
For tæt multietnisk', vakuumpakked' blokke af beton
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om
Det' de fortabte, det' de forsømte
De der var dømt til at tabe, før det begyndte
[Omkvæd: Yepha]
Et uendeligt øjeblik
En evighed der varer et ganske kort sekund - nu 'det fløjet væk
Det rammer på mit svageste sted
Og jeg overgi'r mig - ønsker bare, at det må ta' mig med
Et uendeligt øjeblik
En evighed der varer et ganske kort sekund - nu 'det fløjet væk
Det rammer på mit svageste sted
Og jeg overgi'r mig - ønsker bare, at det må ta' mig med

[Vers 2: UFO]
Nattehimmelen tysser så rolig fjern og blå
Med millioner, nej, milliarder af stjerner på
Og alle blinker til mig, glimter og skinner klart
Lyser for evigt, jeg kom i går og forsvinder snart
Sikke historier de ka', hvis bare man ku' det sprog
Og duggen græder for mig, falder på min' øjenlåg
Indtil jeg falder hen og drømmer om stjernes sang
Jeg ved, de venter på mig, ved, jeg var derude engang
Og det gør ondt et sekund, men jeg bærer ingen nag
Så stille, jeg fornemmer, natsværmernes vingeslag
Fornemmer tyndekraften slipper sit tag
I mit sind og min sjæl, kun kroppen ligger tilbage
Og så stikker jeg af, tilbagelægger lysår
Ingen fysikker ka' bære de uendeligheder, jeg krydser
Og helt inderst inde, allerdybest nede
Ligger en lille dreng og ler, fordi vi tog af sted
[Bro: UFO]
Væk fra morgensure bilister, der dytter i køen
Fra iskold syreregn, fra sygdom i søen
Fra pisgule, sjaskvåde, gennemblødte bybusser
Fra morgenbodega-folket, der drukner dagen i nye sjusser
Fra tæt multietnisk', vakuumpakked' blokke af beton
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede
De der venter et helt liv på lotto-miraklet

[Omkvæd: Yepha]
Et uendeligt øjeblik
En evighed der varer et ganske kort sekund - nu 'det fløjet væk
Det rammer på mit svageste sted
Og jeg overgi'r mig - ønsker bare, at det må ta' mig med
Et uendeligt øjeblik
En evighed der varer et ganske kort sekund - nu 'det fløjet væk
Det rammer på mit svageste sted
Og jeg overgi'r mig - ønsker bare, at det må ta' mig med