[Vers 1: UFO]
Friktion en enkelt gnist antænder det
Frustrationer eksplodere i et skænderi
Fornuften tilsidesættes, den glemmer de
Naboen banker i væggen, babyen stemmer i
For han burde tage det mere seriøst
I stedet for at løbe løs, nu hvor de har fået den lille tøs
Og hun burde give ham noget mere plads
22 år langt fra færdig med at give den gas
Og han har sagt og hun har lovet
Mistet overblikket, alting virker tåget
Og de har gjort, og de har prøvet
I øjeblikket føles kærligheden fjern og støvet
Og hun er træt af hans snak, fuck hvor han lyver
Og han er træt af hendes pis - så kopperne flyver
Puffer til hende, smækker døren, rammer gaden
Chokeret over sig selv og skræmt af balladen
[Omkvæd]
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå
I en verden der for tit er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen
Skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå
I en verden der tit er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot' din harddisk
Hvem troede paradis var så tragisk
[Vers 2: UFO]
To timer senere, han er på en fjern bodega
Bedøver sanseapparatet med en kollega
Hendes mor henter den lille, og hun tager på Vega
Vreden ulmer stadig i Adam og Eva
Så hvorfor skal hun side der og være sur
Når han en sjælden gang imellem skal på herretur
Hvorfor skal han altid vælte rundt og være en nar
Det var ham selv der meldte klar til at være far
Slut med at være rar, vred er ikke ordet
Han møder nul sex for at bringe mad på bordet
For fanden, det er sgu hende ordner alt derhjemme
Og alligevel er det ham der vil bestemme
Føler sig i klemme, alt er som det plejer
Hun visker sin elendighed ud med de forbrudte streger
Han drukner sin i bajer, shots og sprut
Det er for sent at mærke om nogen har fortrudt
[Omkvæd]
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå
I en verden der for tit er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen
Skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå
I en verden der tit er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot' din harddisk
Hvem troede paradis var så tragisk
[Vers 3: UFO]
Hun kommer stavrene hjem 7:45
Fat i mobilen så snart hun er inde af døren
Fem ubesvarede opkald fra papfar Søren
Der ellers sjældent ringer til sin kones børn
Og hun føler nok at noget er til den gale side
Men kan ikke ringe ud - ingen taletid
Og mens hun tænker på at skrive til dem over nettet
Går hun kold på gulvet på toilettet
Han kommer hjem, tømmermænd klokken halv ni
Mødte sin ekskæreste, godt han ikke faldt i
Flad telefon, fuck det skide batteri
Strøm på, Eva og Søren har skrevet ring lige
What the fuck er det sket? Hvor er den lille henne?
Ringer op, Søren stammer med en lille stemme
Det er forfærdeligt, hvad, hvem er ude at skide?
Rusker i Eva, vågn, kom vi skal ud på riget
[Omkvæd]
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå
I en verden der for tit er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen
Skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå
I en verden der tit er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot' din harddisk
Hvem troede paradis var så tragisk
[4. vers: UFO]
Alting går i stå, rummet spinder rundt
To verdener styrter sammen på et splitsekund
Overlægen bruger ord for tunge til at bære
Et tomt rum har opslugt alt der var noget værd
Og de fryser mens samvittigheden brænder fornuften
Tung skyld åndes ind med hospitalslugten
Og duften af klinisk stank er surreel
Hvis bare du ikke havde, ja hvad med dig selv?
Hvorfor hende? Hvorfor ham? Hvorfor dig?
Hvorfor mig? Hvorfor os? Hvorfor nu? Min gud hvad har vi gjort?
Og et rasende vanvid blokker lyset ud
Skyggerne vokser, solen punkterer og alt bliver sort
Som om de var i epicentret det universet skælvede
Som stod de på selve broen til helvede
De går i tusind stykker, fejer skårene sammen
Han kigger op og ligger armen om sin elskede