Den Jeg Var

from Lever Mit Mareridt (2016)
1 Vers (Topcat)



Var middelklassens klovn, der kunne knuse janteloven
Jeg spillede skolens skræk men mødte op til tiden mandagmorgen

Jeg var alene derhjemme, på cd'en var 50 cent men jeg var indadvendt og vidste ikke hvem jeg var som en dement

Jeg prøvede at høre til jeg prøvede på at skille mig ud

Jeg prøvede at gøre hvad jeg ville, jeg prøvede at være en del af crewet

Den dunkle dobbeltside den tog jeg med i voksenlivet

Jeg holdte ik' ud, den holdte mig nede - så den ku' få lov at skride

Jeg øvede voksensnakken, takkede for en dårlig aften

Sagde til folk jeg ik ku li at vi skulle holde kontakten

Skolegang i forstaden, bange når vi sku' optræde

Stemmen den dirrede og sveden sprang ned på min håndflade

Jeg måtte sæt' de rammer ud af spillet som en bænkevarmer

Det var som fængselstremmer men jeg ku' ik læg dem fra mig

Men jeg har smidt skjoldet væk nu - ka' du kende mig

ændrede mig fra den jeg var jeg kan ik' holde masken længere



Omk (Klaskefar)



Nu har jeg fået nok af skuespillet melder mig ud

Jeg skrider fra et hierarki jeg ikke længere forstod

Men det tog bare et stykke tid før jeg ku’ knække den kode

Fordi i virkeligheden var det mig jeg kæmpede imod



2 Vers (Klaskefar)



Engang var jeg fanget i en tom og kold dobbelt rolle jeg brugte som et skjold Facaden kan jeg ikk længere oprethold

Plejede at have så mange mennesker omkring mig

Nu der ingen venner der ringer, det for sjælendt vi taler

Ka både være ind- og udadvendt - jeg kender til begge ekstremer

Men holder mig bare for mig selv-når det fordi - alle forventer det af mig

Det derfor jeg holder mig mest ind i min verden finder på tekster og jammer

Fandt ud af jeg kun lever op til hvad alle forventer hvis jeg lever efter mine regler

Kan mærke jeg kender mig selv lidt for godt til at gide begynd’ at sku ændre min vaner

Tænk i den i baner brug energi når jeg gætter signaler

Og passe derefter jeg lægger det bag mig

Jeg passer ik ind i den rolle jeg bar -gider ik længere være teateret

Jeg lever mig ind i min verden på beatet og fyrer op for det til headsettet springer

Lever ikke længere blandt de dødperfekte

Er kun på bølgelængde med dig hvis det føles ægte

Måske er verden ik designet til et følsomt menneske

For det maskebal jeg lever i er sku ødelæggende

Den del jeg gemt' i min skygge

Har jeg måt’ erkende stedet for at flygte

Den lalleglade maske var ren facade bagved der lå min sårbar ægte dybde

Rimene ka gi min hverdag en genkendelig rytme

Når livet ka være svært for mig at slug har jeg altid ku finde en hjælp i at spyt det

Flyttede mig væk fra da jeg, var den udadvendte type så nu begynder de at hæve brynene

Da jeg fandt ud af den rolle bestemte det hele, der måtte jeg ændre min psyke

Det derfor jeg mer’ selvbeskyttende mod alle fremmede mennesker jeg mødes med

Men jeg vandt over den rolle da jeg ku erkende min gemte selvbenægtende følelse



Omk (Klaskefar)



Nu har jeg fået nok af skuespillet melder mig ud

Jeg skrider fra et hierarki jeg ikke længere forstod

Men det tog bare et stykke tid før jeg ku’ knække den kode

Fordi i virkeligheden var det mig jeg kæmpede imod