Ederfuglen
Ederfuglen i Norge bor;
Der holder han til ved den blygrå fjord
Han plukker af brystet de bløde dun
Og bygger sig rede både varm og lun
Der holder han til ved den blygrå fjord
Han plukker af brystet de bløde dun
Og bygger sig rede både varm og lun
Men fjordens fisker har stålsat hug;
Han plyndrer redet til sidste fnug
Er fiskeren grum, så er fuglen varm;
Han ribber igen sin egen barm
Og plyndres han atter, så klæder han dog
sit rede påny i en velgemt krog
Men røves hans tredje, hans sidste skat, –
Da spiler han vinger en forårs-nat
Da kløver han skodden med blodigt bryst; –
Mod syd, mod syd til en solskins-kyst!
Han plyndrer redet til sidste fnug
Er fiskeren grum, så er fuglen varm;
Han ribber igen sin egen barm
Og plyndres han atter, så klæder han dog
sit rede påny i en velgemt krog
Men røves hans tredje, hans sidste skat, –
Da spiler han vinger en forårs-nat
Da kløver han skodden med blodigt bryst; –
Mod syd, mod syd til en solskins-kyst!