Dansken står på Dannevirke,
spejder spændt mod syd.
Fredriks hjem er Roskilds kirke,
stængt for stridens lyd.
Dansken slår for liv og æren;
Fredrik kommer ej til hæren;
"Jens" om Nordens grænsestene
værge må alene.

Nej, -- går blodværk frem af tvisten
ved den jydske grind,
rejser Fredrik sig af kisten,
kløver nattens vind,
suser frem, som Ossians helte,
svingende sit sværd fra helte:
"Fremad, børn, til kamp for æren; --
Fredrik er i hæren!"

Thi han lever stærk i mindet.
Danmarks danske drot, --
kongemod i folkesindet
vidner det så godt.
Derfor frem til sandheds-sejren!
Fredrik er i danskelejren; --
Slaven, Venden og Kroaten
slår ej landsoldaten!