De sad der, de to, i så lunt et hus
Ved høst og i vinterdage
Så brændte huset. Alt ligger i grus
De to får i asken rage

For nede i den er et smykke gemt, --
Et smykke, som aldrig kan brænde
Og leder de trofast, hænder det nemt
At det findes af ham eller hende

Men finder de end, de brandlidte to
Det dyre, ildfaste smykke, --
Aldrig hun finder sin brændte tro
Han aldrig sin brændte lykke