[Vers 16]
Båten var røpet, der lød et signal, og det nærmeste løb var lukt;
Men solgangsvinden blafrede skral
Mod vester gik Terjes flugt
Da firte de jollen fra relingens kant, han hørte matrosernes sang
Med fødderne stemte mod skægtens spant
Han rode så sjøen fossed og brandt
Og blodet fra neglene sprang
Og blodet fra neglene sprang

[Vers 17]
Gæslingen kaldes dе blinde skær lidt østenfor Homborg-sund
Der brydеr det stygt i pålandsvejr, under to fod vann er der bunn
Der sprøjter det hvidt, der glittrer det gult, selv stilleste havblikksdag
Men går end dønningen aldrig så hult, innenfor er det som tidest smult
Med brækkede bølgedrag
Med brækkede bølgedrag

[Vers 18]
Dit inn Terje Vigens skægte fór lik en pil mellom brått og brann
Men bag efter ham, i kølvandets spor, jog jollen med femten mann
Da var det han skreg gjennom brændingens sustil Gud i sin højeste nød
"Inderst derinde på strandens grussidder min viv ved det fattige hus, og venter med barnet på brød!"
Og venter med barnet på brød

[Vers 19]
Dog, højere skreg nok de femten, end han
Som ved Lyngør, så gikk det her
Lykken er med den engelske mann på rov mellem Norges skær
Da Terje tørned mod båens topp, da skuret og jollen på grunn
Fra stavnen bød officeren "stop!"
Han hæved en åre med bladet opp og hogg den i skægtens bund
Hogg den i skægtens bund
[Vers 20]
Spant og planker for hugget brast, sjøen stod ind som en fos
På to fod vand sank den dyre last, dog sank ikke Terjes trods
Han slog sig gjennom de væbnede mændog sprang over æsingen ut
Han dukket og svømte og dukked igen
Men jollen kom loss
Hvor han vendte sig hen klang sabler og rifleskud
Klang sabler og rifleskud

[Vers 21]
De fisked ham opp, han førtes ombord
Korvetten gav seierssalutt
Agter på hytten, stolt og stor, stod chefen, en attenårs gut
Hans første batalje gjaldt Terjes båd, thi knejste han nå så kjekk
Men Terje vidste ei længre råd
Den stærke mand lå med bøn og gråd
I kne på korvettens dekk