Henrik Ibsen
En svane
Min hvide svane
Du stumme, du stille
Hverken slag eller trille
Lod sangrøst ane

Angst beskyttende
Alfen, som sover
Altid lyttende
Gled du henover

Men sidste mødet
Da eder og øjne
Var lønlige løgne
Ja da, da lød det!

I toners føden
Du slutted din bane
Du sang i døden;
Du var dog en svane!