Henrik Ibsen
Spillemænd
Til hende stod mine tanker
Hver en sommerlys nat
Men vejen den bar til elven
I det duggede orekrat

Hej, kjender du gru og sange
Kan du kogle den dejliges sind
Så i store kirker og sale
Hun mener at følge dig ind!

Jeg maned den våde af dybet;
Han spilled mig bent fra Gud, --
Men da jeg var bleven hans mester
Var hun min broders brud

I store kirker og sale
Mig selv jeg spilled ind
Og fossens gru og sange
Veg aldrig fra mit sind