Vi gik en dejlig vårdag
Alléen op og ned;
Lokkende som en gåde
Var det forbudne sted

Og vestenvinden vifted;
Og himlen var så blå;
I linden sad en fuglemor
Og sang for sine små

Jeg malte digterbilleder
Med legende farvespil;
To brune öjne lyste
Og lo og lytted til

Over os kan vi höre
Hvor det tisker og ler;
Men vi, vi tog et smukt farvel
Of mödtеs aldrig mer

Og når jeg ensom drivеr
Alléen op og ned
Så har for de fjærede småfolk
Jeg aldrig ro og fred

Fru spurv har siddet og lyttet
Mens vi troskyldigt gik
Og gjort om os en vise
Og sat den i musik
Den er i fuglemunde;
Thi under lövets tag
Hver næbbet sanger nynner om
Hin lyse forårsdag