[Vers 1]
Engang troede du, du ku' bli' fri for andres virkelighed
Og køre karrieren uden at fejle
Angsten æder sjælene, og du får ingen ro og fred
Du er så fuld af splinter fra de knuste spejle

[Omkvæd 1]
Nu går du bare frem og tilbage, ude og inde
Uro i kroppen, længsel i sindet
Pludselig væk igen, og 80'ernes boheme (Bo-he-mer)
Har kun sig selv og sit vanvid

[Vers 2]
Mal dit liv, design dig selv, hvis du ender splittergal
Ka' det ta' hundred år, før de forstår dig
Billedet er kampen, kunsten at turde tænke selv
Og du tænker på, hvorhen den nye bølge får dig

[Omkvæd 2]
Og følger strømmen frem og tilbage, ude og inde
Uro i kroppen, længsel i sindet
Pludselig væk igen, og 80'ernes boheme (Bo-he-me)
Har kun sig selv og sit vanvid

[Vers 3]
Frygten for at få nå de fyrres frivillige hjernedød
Gør dig lidt mere panisk i din mening
Daglige elektrochok gi'r dig stof og stød for stød
Og du ender som en rullende og grå forstening
[Omkvæd 3]
Det ruller bare frem og tilbage, ude og inde
Uro i kroppen, længsel i sindet
Pludselig væk igen, og 80'ernes boheme (Bo-he-mer)
Har kun sig selv og sit vanvid

[Kontraststykke]

[Vers 4]
Sidst, jeg så dig, sagde du, du troede på alt og ingenting
Og ga' den som en syg enfant terrible
Neongudens værste band spillede "Rotten is the King"
Da punkeren blev som borger med en egen bibel

[Omkvæd 4]
Og bladrer i den frem og tilbage, søger at finde
Uro i kroppen, længsel i sindet
Smider det væk igen som 80'ernes boheme (Bo-he-mer)
Har kun sig selv og sin sære sandhed
Frem og tilbage, ædru og svimmel
Hvor er din pensel? Hvor er din himmel?
Pludselig væk igen som 80'ernes boheme (Bo-he-mer)
Har kun sig selv og sit vanvid