[VERS 1]
Først har vi den ældste, ham der ligner en million
Ham med kokain i næsen, ham der ikke kan huske sit eget navn
Min herre, det ik' hvor meget han drikker, det ik' hvor meget han drak
Men han kan ik' klare det mere, han er komplet fucked up
Og tror han er kongen, ja, han tror han er kongen
Når han bliver fuld hver aften, hælder billigt sprit på bålet
Mon vi finder ham i morgen, i kirken midt på gulvet
Stiv som et lig, hvid ligesom sne
Hans tale den er slør, og hans øjne kan ik' se

[VERS 2]
Og så har vi den anden, ham der spiller åh så hård
Og bruger hvert sekund, for ik' at virke som en hor
Min herre, han giver gern' sin skjorte, til fattig glade folk
Så længe andre ser på imens, så ofre han sig stolt
Så de kan se at han er kongen, så de kan se at han er kongen
Når han praler med sin forretning, med sit mode-rigtige smil
Med sin mode-rigtige bitch, i sin mode-rigtige bil
Ja han vil' gerne se ud som om, men ser ikke ud overhovedet
Og man burde ik spil rig, når man ik' har en krone

[VERS 3]
Og så har vi den sidste, selv hans barn er kalkuleret
For han fik kun på starten, for at hun ik' sku' ha' flere affærer
Talte aldrig med hende, han åbnede aldrig kæften
Og når han endelig gør, er der lort fra morgen til aften
Så hun kan høre at han er kongen, så hun kan høre at han er kongen
Når han maler sin fjender, i fjæset på enhver
Der ik gir' ham penge, eller ved hvem han er
Så verden den er lille, men mindre hos ham
Der vægter sine sedler langt mere end sin skam