Emil Kruse
Fatamorgana
[Vers 1: Aesthetic]
Tydeligt utydligt horisonten byder på de drømme jeg har drømt
Men håber at de åbner, aldrig lukker brønden
Ønske brønden har min børneopsparing
Så jeg kan gå til casting indtil jeg får rigelig erfaring
For jeg vil, frem i livet selvom mine tanker er blandet
Målet i sigte mens jeg vandrer i landet, er jeg begravet i sandet
Eller når jeg frem, de sir' de går jo frem
Vi krydser fingre for dig mennesker kommer og går bort en gang
Mangler svar til spørgsmål som jeg kun stiller mig selv
Hvordan jeg rækker hånden ud for så at vinke farvel
Håber jeg kan stå distancen her når chancen kommer
For alle kan finde ud af at råbe op af kampens dommer
Har det som de gamle konger, jeg vil erobre
Gør det over mikrofoner og toner der blir til kroner
Du må tro mig, jeg fortæller dig hvordan jeg har det
Lige fra hjertet skriver alting fra det, sjælene er alt for sarte
Branchen er et maskebal hvor ansigter bliver sat til salg
Tag et valgt pas til alle de tvinger der' ved at vask' din skal
Gør dig til et produkt og hæng dig op i en vindueskarm
Som julepynt foroven der tar' dig med til der med englesang
Har parkeret mine missioner på en holdeplads
I mellemtiden og jeg godt tilfreds med spillejobs og kolde cash
Hold nu fast eller bliv kastet rundt
Det handler om at være stærk så snart at man kan mærk et bristepunkt
Så jeg fristet kun til fristelser her og der
Der gør det svært for mig at triumfer
Det slører mit syn, håber jeg ser det sker
I horisonten, det der interesserer mig mer og mer'
Fatamorgana