Marvelous Mosell
Take the short way home
[Intro: Marvelous Mosell & Dionne Warwick]
Shiiit
Take the short way home
Tag den korte vej hjem, natten er slem, glem det ikke
Take the short way home
Barylere på kanyler, varulve hyler
Take the short way home
Take the short way home
Tag den korte vej hjem, tag den- tag den- tag den korte vej hjem
[Vers 1: Marvelous Mosell]
Du vågner på en kold trappesten kvart i fire
Tonny og Bo må være skredet med de piger
Du' stadig skæv, det er mørkt og du stirrer
Rundt i gaden, cyklernes styr ligner gevirer
Dine tanker kredser kun om søvn
Og din bløde dyne, så du letter røven
Står og svajer lidt, må finde vej mod metroen
Og komme tilbage til din del af stenbroen
Trasker gennem natten, blade rasler
Bag et træ står der to voodoopræster
Hvad fa’en er det? Øjne i buskadset
Savlende flagermus kravler på stilladset
Måneskin, en kølig vind
Nervøsiteten sparker ind da du ser en stodder med et sygt sind
Stå og rulle en pind af hygiejnebind
Så du skriger, går ud af dit gode skind
Løber, flygter, spurter og sprinter
Din vejrtrækning lyder som en printer
Gispende vender du dig, taber dine vanter
Ser at du bli'r jaget af hujende knallertbander
[Bro: Marvelous Mosell & Dionne Warwick]
Take the short way home
Tag den korte vej hjem, tag den- tag den- tag den korte vej hjem
[Vers 2: Marvelous Mosell]
Du hopper over et plankeværk med stærk hjertebanken
Vrikker om på foden, mærker smerter i anklen
Du bides af en ræv med rævegalskab
Dens frådende gab resulterer i blodtab
Mens det sker når din venstre hånd
Ned i din taske fra Salamon, ta'r et kassettebånd
Med Spoonie Gee, ræven går grassat
Men du strangulerer bæstet med båndsalat (Kyyrh!)
[Bro: Marvelous Mosell & Dionne Warwick]
Veludført. Fem point til dig. Bing-bing-bing-bing-bing!
Take the short way home
Du ka’ nu skimte metrostationen cirka 500 meter længere fremme. Men istedet for at gå den lige strækning ned ad gaden, vælger du af uforklarlige årsager at gå turen igennem kloakken. Dumt, dumt valg ...
[Vers 3: Marvelous Mosell]
Dækslet fjernes, du kravler ned ad stigen
Mens du prøver på at styre klaustrofobien
For Københavns kloakker er ikk' som dem i New York
Hvor Michelangelo står på skateboard
De' mindre her, den er sat'me stram
Du må mave dig frem gennem have af slam
Der ka' spores en vis form for aggression
Da 1000 rotter angriber din skridt region
Hvilket medfører ubehagelig svie
Du crawler hysterisk til du når en stige
Kravler op på gaden, tilbage i det fri
Men alle dine pinsler er langtfra forbi
[Bro: Marvelous Mosell]
Under din nedstigning i kloakken sjoflede du din fokus og begik dig i den forkerte retning. Før var du 500 meter væk fra metroen, nu' du 700!
[Vers 4: Marvelous Mosell]
Pludselig hørte du et skingert grin
Imod dig kom en kræmmer på feriemedicin
Så du tog og sponsed' afsted som gazeller
Og gemte dig i en nærliggende cykelkæder
Fandt skjul bag en affaldspose
Og en flad citybike fra Kildemoes
Men i rummet lå der noget ondt og lured'
Nu blev der tændt for loftarmaturet
Foran dig stod den babyloniske skøge
Med skæg i hele kajen og ligned’ Søren Ryge
Fra hendes bælte dingled’ skrumpehoveder
Fra renovationsfolk og unge kustoder
Hun sa'e hun ku’ et par tricks
Og beordred' dig hen på en massagebriks
Afspændingsmusik, vammel røgelse
Hele episoden var en hamper fornøjelse
Da hun gik ind ved siden af i et hvilerum
For at ryge basilikum på en knoglechillum
Så du dit snit til at komme hjem
Og flygtede ud igennem en kattelem
[Outro: Marvelous Mosell, Dionne Warwick & Tim Curry]
Nå, men altså ... Så kom du så ogs' hen til metrostationen og kom hjem
Take the short way home
Du kom hjem, men, øh, det havde i hvert fald ikk' været nogen særlig behagelig nat
Take the short way home
Så la’ det være lærepenge til en anden gang. Tag den korte vej hjem
Take the short way home
Tag den- tag den- tag den korte vej hjem, tag den korte vej hjem
Take the short way home
Don't you want a balloon?