Marvelous Mosell
Sindssyge Bertram 2
[Vers 1]
Ud fra historien, der blev fortalt sidst
Ved vi at sindssyge Bertram var genfødt som ørentvist
Kriblede rundt i Sydhavnen hist og pist
Hævngerrig, vred og på samme tid trist
Krøb tilfældigt indenfor i en lagerhal
Fuld af rustne utætte tønder med kemikalieaffald
Begyndte straks at mæske sig i den lysegrønne væske
Blev med det samme muteret ud i det groteske
Voksede hastigt, blev mer' og mer' grum
Blev til et to meter høj ørentvistmonstrum
I pansrede plader med piskende følehorn
Fosforiserende savl drypped' på jorden
En fremtoning så grim, væmmelig og fæl
At den kun var overgået af hans hæslige sjæl
Brød igennem væggen og vælted' hen ad vejen
Denne dag stod i gengældesens tegn

[Omkvæd]
Krybende, kravlende, sindssyg og savlende
Bertram er tilbage i dit mareridt
Krybende, kravlende, sindssyg og savlende
Bertram er tilbage i dit mareridt
Sikke-di-sikke-di, sind-, sind-, sindssyge
Ber-Ber-Bertra-, Ber-Ber-Bertram
En barbar fra helvede
(Et skrækindjagende krapyl)

[Vers 2]
På politistationen var stemningen go'
For der var kursus, de så Dødbringende Våben 2
I hele bygningen herskede der fred og ro
Indtil der skete noget, ingens øjne ville tro
Bertram smadrede igennem hoveddøren
Dobbelt så sindssyg som førhen, drevet af blodtørsten
Igennem foyeren gik et gys
Hans lysende øjne var som rasende stroboskoplys
Ry-ry-rystende tabte receptionisten sin kaffekop
Trådte tilbage, udstødte en gispen
To betjente råbte højt, gjorde skiltet stolt
Men øøh, til stanglakrids var de solgt
Man sku' være helt utroligt vaks
For ikk' blive skiveskåret som laks af Bertrams skarpe klosaks
Fler' betjente kom til, imens insektpsykopaten
Knuste glasset i snackautomaten
Med forbenene tog han en Ritter Sport
Så den var med jordbær-yoghurt, og smed den bort
Alle enheder blev tilkaldt
Mens politifolkene én efter én faldt
[Omkvæd]
Krybende, kravlende, sindssyg og savlende
Bertram er tilbage i dit mareridt
Krybende, kravlende, sindssyg og savlende
Bertram er tilbage i dit mareridt
Sikke-di-sikke-di, sikke-di, sind-, sind-, sindssyge
Bertram, Ber-Ber-Bertram
En barbar fra helvede
(Et skrækindjagende krapyl)

[Vers 3]
Raserende rendte han rundt på stationen
Ingen kunne få kontrol over situationen
Men lige pludselig blev han ramt i skrinet
Af 11 skud på klos hold - Jens tømte magasinet
Vaklende stod Bertram, rystede i sit kranium
I samme nu ud fra et konferencerum
Sprang Ove ind i bæstet med et flying headbutt
Ramte plet med et uppercut, det gik godt
Lige indtil han fik trådt på en tabt napoleonskage
Gled, faldt ned i en overheadprojektor, slog sin hage
Bertram fangede Jens, ville flå hans krop
Men for enden af gangen blev døren lukket op
Det var kriminalassistent Axel Strøbye
Der affyrede en salve bly
Først fra en shotgun, så fra to maskinpistoler - én i hver hånd
Bertram vendte sig om
Grebet af panik, flygted' han ud igennem et vindue
Modstanden var i overkanten nu
Ove og Jens greb flammekaster og raketstyr
Og forfulgte den ækle insektfyr
[Mellemstykke]
Sagen genåbnet, endnu en banger
Endnu en cliffhanger

[Omkvæd]
Krybende, kravlende, sindssyg og savlende
Bertram er tilbage i dit mareridt
Krybende, kravlende, sindssyg og savlende
Bertram er tilbage i dit mareridt
(Et skrækindjagende krapyl)