Historien fortæller at david engang
Behagede gud med en sjælden sang
Men musik har aldrig virkelig interesseret dig, vel?
Den går sådan her en kvart en kvint
En molnedgang, som ender blindt
Den slagne konge synger halleluja

David’s tro var stærk, men han ville se bevis
Og hun dansede ud på den tynde is
Månen og hendes ansigt slog ham omkuld
Og hun bandt ham til et køkkenbord
Hun brød hans magt og hun skar hans hår
Og fra hans læber drog hun et halleluja

Men baby, du ved jeg har været her før
Jeg har åbnet det vindue og smækket den dør
Jeg boede her da jeg lærte dig at kende
Og jeg så dig marchere under flag og sang
Men kærlighed er ik en sejrsgang
Det’ et vaklende og fortvivlet halleluja

Der var en tid hvor jeg ku se
Præcis hvad du følte indeni
Nu ser jeg kun en skygge af foragt
Men jeg husker dig blidt ind over mig
Og himlen viste os på vej
Vores åndedræt var et hviskende halleluja
Måske er der en gud et sted
Men alt hvad jeg véd om kærlighed
Er hvordan man piner livet ud af sig selv
Det hér er ikke et klageråb
En udbrændt pilgrims sidste håb
Det er et koldt og det’ et ensomt halleluja

Jeg gjorde det bedste jeg ku gør’
Ved ikke hvad jeg følte men jeg prøved at rør’
Jeg talte sandt, jeg kom ikke for at svigte
Selvom alt gik galt alt hvad jeg gjorde og sag’
Vil jeg stå foran gud på den sidste dag
Med intet andet end et halleluja